Bybranding tiltrækker erhvervsliv, tilflyttere og flere turister
Bybranding, også kaldet citybranding, er blevet populært, fordi danske kommuner har behov for at tilføre kapital. Det har skabt større interesse omkring bybranding som et aktiv, der kan øge byens eller områdets tiltrækningskraft overfor nyt erhvervsliv og potentielle nye borgere og turister. Dertil kommer, at det er blevet stadig vigtigere for kommunerne at fastholde deres borgere og ikke mindst byens erhvervsliv. Forudsætningen for kommunens attraktivitet er i høj grad funderet på et erhvervsliv, der kan tilbyde de jobmuligheder, der er grundlaget og forudsætningen for en kommunes popularitet. Men et blomstrende erhvervsliv er ikke længere nok. Hvor man før udelukkende slog på huspriser, boligkvarterer, institutioner og infrastruktur, skal kommunen i dag se på hele sin samlede attraktionsværdi. Og det skal kommunikeres efter en stringent kommunikationsstrategi, tilpasset de forskellige målgrupper. Det er det, vi kalder for bybranding.
Nye bygge- og udviklingsprojekter kan bruges som løftestang for at skabe en højere kendskabsgrad og styrke byens eller områdets popularitet. Byggeprojekterne tilfører jo byen en ny værdi, som ofte kan være en diffentieringsfaktor, der i den samlede konkurrence med andre kommuner bliver afgørende for tiltrækning af nye borgere og erhvervsliv. Kommunernes branding er med andre ord blevet en forudsætning for, at byen får den opmærksomhed, der øger kommunens indtægter. Resultatet af en kommunes brandingproces er en klar kommunikeret brand DNA, og differentieringsfaktor der styrker byens tiltrækningskraft. Vil du vide mere om branding, så kig forbi Koncept Marketing